Lektiecafe sprog

Lektiecafe sprog
UngHernings lektiecafe.
Hver mandag kan du efter skole komme med de lektier, opgaver eller afleveringer, du kan bruge hjælp til eller sparring på i sprogfagene; dansk, tysk og engelsk.
Tina og Lea vil altid stå klar til at tage imod dig med gode råd, vejledning og sparring.
Der vil altid være drikkevarer og snacks, for det skal nemlig være både hyggeligt og rart at lave lektier.
Info
#631
Man. 15:45-17:45
Startdato
14.09.2020
Slutdato
14.12.2020
Undervisningsgange
13 gange
Aldersgruppe
Til og med 18 år
Klassetrin
Fra og med 7. kl.
Maks. elever
14
Ledige pladser
6
Tilmelding fra
16.08.2020 kl. 16:00
Tilmeldingsstatus
Afsluttet

Mødetider
Vis
Tilføj til kalender Tilføj til kalender

Undervisere
- Tina Mørup Vilhelmsen
- Lea Amtrup Nørager
Placering

Gl. Skolevej 76
placeholder placeholder
Gl. skolevej 76
7400 Herning

Undervisere

 

Jeg hedder Tina Mørup Vilhelmsen og jeg er til daglig lærer på Herningsholmskolen. Der har jeg arbejdet siden jeg blev uddannet i 2008. Mine linjefag er Dansk, Engelsk og Tysk, for jeg elsker sprog. At lære et nyt sprog skal helst være en god oplevelse, men hvis man har svært ved det eller ikke tror på sig selv, kan det være nogle af de allersværeste opgaver at komme i gang med. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med dine opgaver og med at forstå teksterne. Uanset om vi skal analysere en folkevise i dansk eller bøje tyske verber, skal vi nok få dig godt i gang.

 

 

Mit navn er Lea, og jeg er 18 år gammel. Til daglig går jeg i 3.g på Herning Gymnasium på den supersproglige studieretning med dansk, engelsk, tysk og spansk. Jeg er en meget udadvendt og frisk pige, der altid tonser rundt og laver noget. Ud over alle de skøre ting, jeg kan finde på at bruge min tid på, skal lektierne og afleveringerne også laves. Jeg er utrolig glad for fagene, jeg har valgt på gymnasiet, og derfor er jeg stadig motiveret for at få huen på til næste sommer. Både i folkeskolen og på gymnasiet har jeg altid været pigen, som klassekammeraterne spørger om hjælp til opgaver og afleveringer, og det har jeg intet imod. Jeg er glad for at hjælpe andre, når jeg kan, og netop derfor hjælper jeg til på lektiecaféholdet hos UngHerning. Her skal lektierne selvfølgelig laves, men det skal også være hyggeligt og sjovt, og der skal være plads til alle. Jeg er let at snakke med og meget tålmodig, og jeg ønsker kun at skabe succesoplevelser for de unge. Jeg vil gerne være en hjælper, der sørger for, at andre unge mennesker kommer til at synes, at det bliver sjovere og nemmere at lave lektierne. 



Senest opdateret 13.07.2021 09:57 af KK