Til dig der synes, at mode og design er spændende og godt kunne tænke dig at være din egen designer - så er dette hold måske noget for dig.

Her kan du lære, hvordan du griber redesign an, hvordan du tegner tøj, klipper og syr, så det pludselig bliver sejt, moderne og får helt nyt liv.

Du går måske med en lille designer i maven, og du kunne måske godt tænke dig at forsøge dig lidt med en symaskine, så meld dig på dette hold.

Der findes så meget tøj, så hvorfor købe nyt, når vi kan hjælpe klimaet ved at genbruge og genskabe tøj?

Tøjbranchen er den 2. største synder i kampen om klima og forurening. Går du op i klimaet, og er du ærgerlig over alt det tøj, der produceres og bare smides væk, så læs videre.

Produktionen af tøj og tekstil er verdens næstmest forurenende industri kun overgået af transportindustrien. I dag er tøj en forbrugsvare, som vi køber og smider væk efter kort tid, og forbruget af tøj og sko stiger - faktisk forventes det at stige med 63 % procent frem mod 2030. Danskerne er mellem dem i verden, der køber mest tøj. Tøjforbruget er 35 procent højere end resten af jordens befolkning. Velgørende organisationer samler en del tøj af det tøj ind, vi ikke længere bruger, men mere end halvdelen af det tøj, vi smider væk, bliver ikke genanvendt. Måske synes du, lige som jeg, at denne udvikling ikke er så god.

På dette hold kan vi sammen ændre tankegang og mindset, så vi istedet får mere fokus på recycle og redesign. Det kan være en t-shirt, der får ny facon. Det kan være en blomstret kjole, vi laver om til en smart top. Det kan være et par slidte jeans, vi laver om til en taske eller mobilopladerstation. Her får du muligheden for at give kreativiteten fuld gas.

Bomuld er et af de materialer, der er mest anvendt i tøjproduktionen. Bomuldsmarker optager store arealer, der ellers kunne være brugt til skov. Skove og træer er vigtige for vores klima, fordi de optager CO2 fra luften og på den måde er med til at rense vores luft. Under dyrkningen af bomuld bruger bønderne kemikalier. På de konventionelle (ikke-økologiske) bomuldsmarker bruger bønderne sprøjtemidler mod ukrudt og skadedyr. Kemikalierne siver ned i grundvandet, og i slutproduktet – tøjet – kan du også finde kemikalierester.

Syntetiske fibre som polyester, akryl, nylon, lycra og spandex er lavet af kul, råolie og naturgas gennem en kemisk proces – og der bliver brugt meget vand under produktionen. Produktionen kræver meget energi, og det er giftige kemikalier, der får fibrene til at danne tråde. 

Fibrene fra både naturlige og syntetiske materialer skal spindes og væves, før de bliver til stof. Processen kræver meget energi, og det fører til en stor CO2-udledning. Derudover bruger producenterne nye kemikalier til at styrke fibrene og farvestoffet. Tøjet har stadig rester af kemikalier fra de forskellige led i produktionen, når det hænger i de danske butikker.

Så tag dine gamle jeans og tøj med, din mors gamle blomstrede kjole, eller noget fra genbrug, så laver vi det om - Vi "redesigner" det, vi nytænker det og giver de gamle klude nyt liv. Vi forsøger os frem, vi prøver tøjet på, vi tegner og brainstormer. Vi springer ud i det sammen, klipper i tøjet, måske maler vi på tøjet, og vi syr det om, så det ikke er til at genkende.

Vi får lavet gammelt umoderne tøj om til smart og moderigtigt tøj, så du får indblik i, hvordan du skaber din egen kollektion, dit eget unikke tøj, som ingen andre har! Vi skal være kreative, vi skal tænke ud af boksen, vi skal kikse, fejle og ødelægge og grine af det ,indtil vi pludselig står med den sejeste trøje, top eller taske. Det er her vi lærer noget og udvikler os!