Kun for piger 9.årg Sunds

Kun for piger 9.årg Sunds
Titlen afslører allerede, at dette hold kun er for piger, og ikke “bare” piger - men for piger, som elsker at hygge sig, slappe af, lave sjov og ballade, være skøre, være glade, grine, smile og selv være med til at sætte dagsordenen.
Eksempler på aktiviteter: Spilaften, lave mad, se film, lave smykker og redesigne tøj, gåture, quiz, konkurrencer, kåringer, præsentationer, lære tegnsprog, ture ud af huset, overnatning og meget mere. Som sagt, så er du selv med til at komme med forslag og lægge et program.
Info
#481
Tir. 18:30-21:00
Startdato
15.09.2020
Slutdato
01.12.2020
9 Undervisningsgange
9 gange
Aldersgruppe
9. kl.-9. kl.
Tilmelding fra
16.08.2020
Tilmeldingsstatus
Afsluttet

Mødetider
Vis
Tilføj til kalender Tilføj til kalender

Undervisere
- Kasper Schlenzig
- Majbritt Haumann Ellegaard
Placering
Sunds-Ilskov Skole
placeholder placeholder

Målet er at få et tæt og stærkt sammenhold, at bryde grænser, at blive bedre til at samarbejde, få og udvikle ideer samt hyggesnakke og lære nye ting om både ukendte aktiviteter - men også om hinanden.

 

UNDERVISER:

 

Mit navn er Majbritt, og jeg er 32 år. Til daglig arbejder jeg på Sunds-Ilskov Skole i Sunds. Jeg bor i smukke Silkeborg, med have lige ned til en af søerne - en formidabel udsigt, jeg sætter pris på hver dag. Jeg er gammel elite-springgymnast og danser, men har også spillet både volleyball, fodbold, badminton og svømmet meget. Jeg er vokset op med heste, så ridning har også altid været højt prioriteret. De seneste år har jeg vendt snuden mest mod fitness, styrketræning og bodybuilding. Før jeg blev lærer, arbejdede jeg som kok - så kreativ madlavning er nærmest en livsstil for mig.

I min fritid holder jeg af at lave kreative ting som smykkefremstilling, redesign af tøj, tasker mm. samt udforske og udvikle forskellige kodesprog, fx tegnsprog.

Jeg er nysgerrig på livet!

Hvad har det at byde mig? Hvad kan jeg? Hvad kan jeg IKKE? - For så vil jeg da gøre et forsøg og dermed udvikle mig.

Generelt har jeg et meget lyst og positivt syn på livet, hvilket jeg håber og ønsker, der smitter af på dem, jeg omgås.

 

 



Senest opdateret 31.07.2021 18:10 af KK