Sdr. Felding Juniorklub

Sdr. Felding Juniorklub
Går du i 4. til 6. klasse og vil du gerne være med i juniorklubben? Så tilmeld dig lige her. Husk det er barnets UNI login der skal bruges ved tilmelding.
Klubben er på Sdr. Felding Skole i SFO lokalerne.
Der er åben onsdage kl. 18.00 - 20.30
Kontingent betales halvårligt, og prisen er 279 kr. for et halvt år.
Tilmelding åbner 1. januar 2020
Info
#309
Ons. 18:00-20:30
Startdato
15.01.2020
Slutdato
24.06.2020
Aldersgruppe
9-13 år
Klassetrin
4. kl.-6. kl.
Tilmelding fra
01.01.2020
Placering
Sdr Felding Skole og Børneunivers
placeholder placeholder

Genåbning af Jr. klub

Kære forældre

 

En onsdag aften for godt 2 måneder siden lukkede Danmark ned, og som følge deraf stoppede alle aktiviteter i UngHerning.

Genåbningen af Danmark sker, som bekendt, i faser, og det er nu udmeldt, at også landets ungdomsskoletilbud må åbne - naturligvis under hensyntagen til sundhedsstyrelsens anvisninger.

 

På trods af de ændrede omstændigheder vil vi bestræbe os på at give vores medlemmer gode oplevelser. Med nedenstående retningslinjer, er det muligt at genåbne vores juniorklubber fra mandag d. 25. maj, ugen efter Kr. Himmelfartsferien, og fortsætte frem til skolernes sommerferie.

Vær opmærksom på at i lighed med folkeskolerne er UngHerning ikke omfattet af forsamlingsforbuddet og kan derfor godt samle flere end 10 børn

Retningslinjer:

Al aktivitet i juniorklubberne kommer til at foregå udendørs, uanset hvordan vejret arter sig, så praktisk tøj er nødvendigt.

Juniorklubber, hvor der er mange tilmeldte, kan deles. Det vil i praksis betyde, at åbningstiden for det enkelte barn bliver kortere. Er det tilfældet i dit barns juniorklub, så kontaktes du vedr. de ændrede åbningstider.

Alle møder ind, når juniorklubben åbner, da de fremmødte vil blive inddelt i hold af max. 14 børn pr. hold.

Vores klubmedarbejdere vil planlægge aktiviteter, hvor det som udgangspunkt er muligt at holde 1 meters afstand til hinanden.

Der vil være adgang til toiletter.

Alle overflader, som børnene kommer i kontakt med sprittes eller vaskes af

Salg af slik og drikkevarer er ikke en mulighed.

Der må ikke medbringes slik, kager eller lignende til uddeling

Børn der ikke er helt friske, skal blive hjemme!

UngHerning ser frem til igen at kunne skabe aktiviteter til glæde for kommunens børn og unge.

Vi glæder os til at se jeres børn.

 

  

 

 

Særligt for Sdr. Felding er det gældende at:

Der er kendte voksne på vagt, som deler eleverne mellem sig.

Eleverne kan deltage i klubben om onsdagen fra kl. 18.00 til 20.30 – det er vigtigt at de er der når vi starter.

Der er ingen gratis frugt og grønsager til uddeling

Vi mødes omkring bålhytten

 

 

De bedste hilsner

Afdelingsleder, Holger R. Nissen

og

Distriktkoordinator Sydvest Kathrine Bülow Falkenberg

 

 



Senest opdateret 29.06.2020 13:23 af MD